
Club Dish præs. Mike Monday (UK) live & Jack Rock (DK) live
Genre: techno, house, elektronisk, live act.
Dato og tid: Lørdag d. 21. marts 21-02
Sted: Musikcaféen, Mejlgade 53, Århus
Entré: DKK 60,-
Mike Monday
Med sine snart 20 år i den elektroniske genre er Mike Monday en særdeles erfaren herre hvilket hans talrige udgivelser både med egne produktioner og remixes under forskellige navne vidner om.I 90erne var det Mike Monday og Andy Cato(Groove Armada) som stod bag stribevis af clubhits i England og Tyskland bla. under navnet Beat Foundation, og ikke mindst på Mikes eget label Playtime havde Mike Monday fat i det helt rigtige. Som dj magasinet I DJ skrev "Not a week goes by in dance music when you don´t hear someone new try to imitate Monday´s trademark sound" og bedre kan det nok ikke siges.Blandt Mike Mondays udgivelser tæller tracks som "What day is it", "Tooting Warrior" og "ZumZum" og ikke mindst hans egne album "Smorgasbord" som af Ministry of Sound straks blev betegnet som "an instant classic" og senest "Songs without words - part 1" på det legendariske house label OM records.Denne aften vil Mike Monday levere et kombineret dj- og liveset.
Club Dish pres. Mike Monday (Live, with audience) by henrikhedegaard
Jack Rock
Jack Rock fra Århus er en af nøglefigurerne på den danske technoscene med flere releases på de tyske labels WIR og Treibstoff, samt danske Tic Tac Toe. Hans live sets kombinerer stor musikalitet med kompromisløs teknik hvilket har gjort at Jack Rocks plader har fundet vej til pladetaskerne hos bla. Guy Gerber, John Digweed, Miss Kittin og Tobi Neuman.Han er desuden en af kræfterne bag de populære OPP-fester i Århus, og han har derfor også et meget trofast hjemmepublikum.
Club Dish
Som en del af den århusianske undergrund har Club Dish de seneste 6-7 år præsenteret navne som Timewriter, Jori Hulkonnen, Dave DK, Marco Resmann aka. Phage, Trentemøller, Thomas Madvig og Matt Vega for det århusianske club miljø. Club Dish´s egne dj´s vil tænde op og køle ned for aftenens hovednavne.
Læs mere:
- Mike Monday: http://www.mikemonday.com
- Jack Rock - http://www.jackrock.dk